Hvor er vi på vej hen?

Adgang og tilgængelighed, til de steder vi har brug for i dagligdagen, er afgørende for byers attraktivitet og er centrale elementer i den funktionelle byregion. Det sætter det nordiske case study-projekt ”Functional city-regions” spot på med attraktivitets- og tilgængelighedsanalyser af byregioner i de nordiske lande.

LÆS MERE

Byer i bevægelse

Udviklingsstrategier der stopper ved kommunegrænsen er alt for ofte utilstrækkelige. Tag højde for bevægelsen. Forstå de store danske byers rolle i den regionale udvikling.

LÆS MERE

Stærke rammer for vækst

Vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og livskvalitet. Sammenhængskraften mellem by, opland og udkant har afgørende indflydelse på fremtiden i hele regionen.

LÆS MERE

Regionalt blik på helheden

De større byer er regionale vækstmotorer i den globale økonomi. Storbyen Odense rækker ud over Fyn med forbindelseslinjer til København og Aarhus. Hamborg og Stockholm.

LÆS MERE

Hvor er vi på vej hen?

Adgang og tilgængelighed, til de steder vi har brug for i dagligdagen, er afgørende for byers attraktivitet og er centrale elementer i den funktionelle byregion. Det sætter det nordiske case study-projekt ”Functional city-regions” spot på med attraktivitets- og tilgængelighedsanalyser af byregioner i de nordiske lande.

Bevægelserne der binder os sammen

Vi pendler. På vej på arbejde. Til uddannelse. Og sundheds- og fritidstilbud. Handel og indkøb, kultur og natur. Bevægelsen er et grundlæggende vilkår i det moderne liv. I alle regioner er der store byer, som bliver til mere end bare byer, fordi de spiller en rolle, der geografisk rækker ud over dem selv. De bliver til en slags usynlige miniregioner eller byregioner. De bliver til med de mange mennesker, der hver dag bevæger sig inden for dem. På rejsen fra A til B. Hvis vi forstår de danske byregioner og bevægelsesmønstrene bag, kan vi arbejde målrettet med udviklings- og planlægningsstrategier, der understøtter det gode liv og væksten i hele regionen. På tværs af administrative grænser.

De succesfulde byregioner

Udnyttet optimalt kan byregionerne fremme det gode liv for samtlige borgere fra centrum til den yderste periferi af byregionen. Vækst, arbejdspladser, konkurrenceevne og livskvalitet er alle nøgleord for byregionerne. At arbejde succesfuldt med byregioner forudsætter evne til at overskue helheden og til at kunne se og udnytte alle ressourcer på tværs af sektorer som erhverv, uddannelse, kultur og bosætning mv. Et helhedsblik, der også indebærer evne og vilje til at tænke hele landet med i udviklingsstrategierne.

Regional vækst og udvikling

”Det er ikke nok at erstatte den regionale overligger med nogle tværkommunale fællesskaber, hvor man bare kan lade "dem man ikke gider lege med" stå tilbage på perronen og se på, at "Business Region togene" kører. Regionerne har med de regionale vækst- og udviklingsstrategier en stor opgave i både at tænke i en fuld geografi og samtidig gøre byregionerne aktive som brændselsstave i en regional udvikling, der både dækker erhverv, uddannelse, sundhed, infrastruktur, borgernes liv og meget mere,” siger Stephanie Lose, formand for udvalget for regional udvikling, Region Syddanmark Evnen til at se og overskue helheden er afgørende for arbejdet med de regionale byer. Så alle ressourcer kommer bedst muligt i spil. Så der tænkes på tværs af sektorer som erhverv, uddannelse, kultur og bosætning mv. Et helhedsblik der indtil videre kun har været udfoldet i regionerne i form af de nuværende regionale udviklingsplaner og fremtidige regionale vækst- og udviklingsstrategier.
Luk

Aktuelt

Byen er faldet ud over kommunegrænsen

Der er brug for ny forskning af mobilitet som ved siden af pendling definerer, hvem vi er, hvordan vi omgås andre, og hvordan vi opfatter den fysiske verden, mener professor Ole B. Jensen, Aalborg Universitet.

Læs mere

Fra hjerneflugt til bosætningspotentiale

Mange unge flytter til de større byer for prøve kræfter med nye udfordringer og oplevelser. Hvordan kan vi bruge byregionerne til at synliggøre muligheder andre steder i landet?

Læs mere

Vi pendler længere til jobbet

Pendlingen til og fra de større byer vokser markant i disse år. Det er positivt, for mobilitet i samfundet er forudsætningen for udvikling og vækst.

Byregioner giver flere vindere

Nogle syddanske byer taber arbejdspladser. Andre vinder job. Altså er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem fremgang i antallet af arbejdspladser og befolkningsvækst.

Hellere bilen end flyttebilen

Danskernes manglende vilje til at flytte efter arbejde er blevet et stort problem for virksomhederne, mener professor Ove Kaj Pedersen fra Copenhagen Business School.

Læs mere

Hverdagsliv i 100 km byen – om livet i den grænseløse bys mobilitetslandskaber

af Professor Ole B. Jensen, Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS), Aalborg Universitet

Den moderne by 100kmkan karakteriseres ved tre hovedtendenser: For det første er byen er faldet ud over kommunegrænsen! Det betyder for det andet, at vi skal tænke i helt anderledes bymønstre, hvor alle byer – store som små – skal forstås gennem deres indbyrdes relationer. Dette leder til den tredje pointe, nemlig at grundpulsen i denne nutidige urbanitet er omfattende mobilitet.

Forskningsmæssigt leder dette til en udfordring for den transportforskning, der alene er optaget af bevægelsen af varer, personer, køretøjer og information fra A til B. Derfor er der brug for ny forskning med udgangspunkt i bredere mobilitetsbegreb, som også definerer, hvem vi er, hvordan vi omgås andre, og hvordan vi opfatter den fysiske verden. Ydermere leder den til at kigge på de transitområder og infrastrukturer som vi ofte ikke skænker en tanke som vigtige hverdagslivsrum. Tænk eksempelvis på, hvordan pendling kobles med boglæsning, meditation, arbejde, motion og sociale netværk, alt efter hvilken transportmåde vi kigger på.

Den forskning, der bedrives ved Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) ved Aalborg universitet, er konkret og kigger på hverdagens mobile situationer, og de rum som danner scenen herfor. Det kan eksempelvis være motorveje eller ventesale. Disse rummer potentialer for nye services, nye oplevelser eller nye måder at organiseres på. Men det kan være vanskeligt at se potentialerne, med mindre vi ”lærer at se” det velkendte på nye måder. Det er her mobilitetsforskningen kommer på banen med teorier, begreber og metoder, der afslører nye muligheder i det velkendte. Vi skal med andre ord have et nyt og mere fintmasket sprog for hverdagslivet i 100 km byen. Ligesom inuit-kulturen beskrevet i Peter Høegs roman ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”. En gennemsnitlig dansker har måske begreber for tre slags sne (hård, tø og sjap), men en inuit har brug for et langt mere sofistikeret begrebsapparat for sne med adskillige kategorier og underbegreber, fordi sne i inuittens miljø og habitat er et essentielt parameter i livet. Som inuitten lever i polar økologier, lever nutidens menneske i netværksbyens mobilitetslandskaber, og disse infrastrukturlandskaber er blevet vores nye habitat.

Vi har brug for et nyt sprog, der kan pege på problemer og potentialer og dermed give os et bedre grundlag for at kunne forandre verden. Det sprog skal bl.a. indeholde en forståelse af, hvordan borgere oplever byen og det bebyggede miljø. Husk på, at vi ikke oplever verden i hverken akademiske discipliner eller forvaltningsopdelte områder. Vi lever i den mobile situation. Derfor skal vi kunne levere situationel og etnografisk viden i øjenhøjde med det mobile menneske som supplement til den aggregerede og kvantitative modelviden, som styrer det meste af dagens politik og planlægning. Vi skal med andre ord blive bedre til at forstå den upåagtede betydning af hverdagsmobilitet i den grænseløse bys mobilitetslandskaber. Studiet af hverdagslivet i 100 km byen viser, at en motorvej, der ofte kaldes et ”ikke-sted” uden væsentlig æstetisk og social værdi, faktisk er et rigt interaktionsrum. Hverdagslivet på motorvejen i 100 km byen er en lige så væsentlig dimension som byernes torve og pladser. Vi mangler en byplanlægning, der er sensitiv overfor det mobile og levede hverdagsliv og de mange små situationer, som tilsammen danner de offentlige interaktionsrum.

Se mere på Centre for Mobilities and Urban Studies (C-MUS): http://www.c-mus.aau.dk

Jobskiltene skal være større

Mange unge syddanskere flytter til de større byer for at uddanne sig, for at arbejde eller for at prøve kræfter med nye udfordringer og oplevelser. Kun få vender tilbage. Så selvom de unge i Syddanmark bliver ligeså godt uddannet som andre, er det altså i høj grad uden for området, at de bruger deres evner og uddannelse.

Det er muligt at få flere til at flytte tilbage til Syddanmark. Blandt de, der er flyttet fra det fynske, ser hver anden Fyn som et muligt fremtidigt sted at slå sig ned. Også blandt de sydvestjyske og sønderjyske fraflyttere svarer en stor del, at de godt kunne tænke sig at vende hjem igen. Fraflytterne er stærkt bevidste om, at en envejsbillet tilbage til lokalområdet vil bringe dem tættere på familie og venner, og at der er optimale rammer for familielivet uden for de største byer.

Når de ikke allerede har gjort alvor af tankerne, skyldes det en række forhindringer. Blandt andet har de ret pessimistisk opfattelse af jobmulighederne, ligesom de fleste har etableret venskaber og netværk i deres nye hjemby. Der skal altså være mere synlighed omkring de rette job- og videreuddannelsesmuligheder, hvis vægtskålen skal tippe til fordel for, hvor hjertet føler sig mest hjemme.

I en serie på foreløbig tre rapporter har Region Syddanmark undersøgt, hvordan fraflytternes relationer er til deres tidligere lokalområde i Sydvestjylland, Fyn eller Sønderjylland her 15 til 20 år efter, at de forlod grundskolen. Målet med rapporterne er at blive klogere på, om det er muligt at få flere til at vende tilbage.

Læs mere

Den geografiske mobilitet i Danmark er væsentligt lavere end i udlandet, hvor man er langt mere villig til at flytte efter jobbet.

– Vi pendler hellere, end vi flytter. Og det er naturligvis et problem for virksomhederne, hvis nogle medarbejdere har to timers transport i begge ender, som man er nødt til at tage hensyn til. Den manglende mobilitet er ved at blive et problem, siger Ove Kaj Pedersen, professor i afdelingen for Business and Politics ved Copenhagen Business School, CBS.

Samtidig gør den lave udveksling af borgere mellem byer og kommuner ifølge professoren, at det er sværere at ændre på det sociale landskab og ultimativt at skabe et godt liv, vækst og  udvikling i hele landet.

– Mange steder er der en høj alderssammensætning, og ikke mange virksomheder vil placere sig et sted, hvor den tilgængelige arbejdskraft er 60 år i gennemsnit. Virksomhederne slår sig typisk ned i nærheden af byregionerne, hvor der er kvalificeret arbejdskraft, en yngre arbejdsstyrke og uddannelsesmuligheder, påpeger han.

Byregionerne har samtidig ændret det danske landkort og gjort nogle byer til arbejdsplads- og centerbyer, mens andre udfylder rollen som bosætningsbyer ifølge professoren.

– Kommuner og regioner er blevet irrelevante størrelser for virksomhederne. De kigger på de naturligt eksisterende sammenhænge mellem byer med arbejdspladser, kultur og uddannelse og så omegnsbyerne, hvor arbejdsstyrken bor.

Virksomhederne tænker altså strategisk i forhold til at kunne få den bedste nuværende og fremtidige arbejdskraft, og det er i høj grad i nærheden af byregionerne, at begge dele findes. Der er dog også virksomheder, der vælger at placere sig uden for centerbyerne.

– Hvis man fx er en teknologi-intens virksomhed eller produktionsvirksomhed, vil det være mest oplagt at placere sig tæt ved eller i centerbyerne.
Omvendt vil detailvarebutikker typisk slå sig ned i bosætningskommunerne, hvor arbejdskraften bor, siger Ove Kaj Pedersen.

Luk

 De voksende byregioner

De regionale byer har vokseværk. Fra 2003 til 2013 er indpendlingen til Danmarks største byer steget med omkring 11 procent i snit. Udpendlingen er vokset med 10 procent.

Læs mere

Byregioner i Danmark

Ny viden og et efterspurgt overblik over bevægelserne omkring de store danske byer. Ny rapport giver et aktuelt billede af udvikling i pendling, flytninger og adgang til arbejdspladser.

Læs online Download som PDF

laes-online-v2

 

Bevægelsesmønstre skaber sammenhæng

Byregion: Geografisk område der baseret på hyppige bevægelsesmønstre opnår funktion af dansk storby.

bevaegelsesmoenstre_ikoner

”Vi kommuner skal ikke alle sammen kunne det samme, men vi skal i langt højere grad komplementere hinanden. Vi er ikke hinandens konkurrenter, og den måde at se verden på er vi langt med i Esbjerg, Fanø, Tønder og Varde. Vi er enige om, at vi skal samtænke vores strategier i forhold til infrastruktur, kulturtilbud og erhverv. Nogle er stærke på fødevarer andre på turisme og andre på Energi. Det fokus på styrker, skal vi udvikle i endnu højere grad sammen”
Johnny Søtrup, Borgmester i Esbjerg Kommune
”Det er interessant, at mange både danske og udenlandske byer på det seneste lægger stadig mere styrke bag det byregionale arbejde, hvor by og opland samarbejder om eksempelvis infrastruktur, uddannelse og jobskabelse. Jeg tror, at kommunerne ved at tage udgangspunkt i de regionale forskelle og udnytte de lokale potentialer, kan komplementere hinanden og sammen skabe mere værdi for alle”
Carsten Hansen, Minister for By, Bolig og Landdistrikter
”Den succesfulde byregion er en der fremmer vækst, konkurrenceevne, arbejdspladser og livskvalitet for dem der bor i byregionen”
Ove Kaj Pedersen, professor Copenhagen Business School og forfatter til ’Konkurrencestaten’
”Vi mangler helt åbenlyst nogle organisatoriske enheder, som er bedre rettet mod at arbejde med byregionerne. For der sker en masse økonomisk, geografisk, funktionelt osv. Spørgsmålet der så stadig hænger i luften er, hvordan vi håndterer det politisk, administrativt, planlægningsmæssigt osv”
Carsten Jahn, lektor ved Center for Mobilitet og Urbane Studier, AAU
“Vores hverdag er regional. Vi bevæger os på skalaer på tværs af byer og kommuner hver eneste dag og rigtig mange pendler ind og ud over kommunegrænserne. Det er helt afgørende, at planlægningen følger med og tilpasser sig netop de bevægelsesmønstre. For mange er en del af deres identitet knyttet op på deres by eller region, men aldrig deres kommune”
Ellen Højgaard Jensen, adm. direktør for Dansk Byplanslaboratorium
”Byregioner vil uden tvivl få stigende betydning. De står allerede for en væsentlig større del af væksten end for bare nogle få år tilbage. Men jeg tror også, vi vil se byregionerne være først med løsninger på andre vigtige områder, som brug af sociale klausuler, erhvervsudvikling og beskæftigelsesområdet”
Anker Boye, Borgmester i Odense
”Business Region Aarhus træder stadig tydeligere frem som et nationalt vækstcenter. Vi opnår kritisk masse, taler med en fælles stemme og står stærkere sammen i en globaliseret verden. Med udgangspunkt i et tæt lokalt samarbejde har byregionen afgørende betydning for Danmarks vækst og udvikling”
Jacob Bundsgaard, borgmester i Aarhus Kommune

De største byer

Mere viden om bevægelserne der binder byer og regioner sammen er afgørende for at sikre vækst, udvikling og det gode liv i hele Danmark. Vi har samlet det første overblik over bevægelsesmønstrene i de største danske byer.

København

Aarhus

Odense

Aalborg

Esbjerg

Randers

Kolding

Horsens

Vejle

Roskilde

Herning

Helsingør

Sønderborg

Internationalt samarbejde giver ny viden

Øget viden om de danske byregioner og bevægelsesmønstrene bag er forudsætningen for, at vi kan arbejde målrettet med udviklings- og planlægningsstrategier. I to internationale projekter samarbejder Region Syddanmark med bl.a. NORDREGIO og OECD om, at opbygge viden om danske byregioner.


Læs mere

Functional city-regions – attraktivitet og tilgængelighed i byregioner

Adgang og tilgængelighed, til de steder vi har brug for i dagligdagen, er afgørende for byers attraktivitet og er centrale elementer i den funktionelle byregion. Det sætter det nordiske case study-projekt ”Functional city-regions” spot på med attraktivitets- og tilgængelighedsanalyser af byregioner i de nordiske lande. I den danske del af analysen er fokus på Fyn. Fra de andre nordiske lande deltager Stockholm, Trondhjem og Tampere. Projektet gennemføres i 2015 og ledes af den nordiske forskningsinstitution NORDREGIO.

Measuring well-being in Danish city-regions

Region Syddanmark og den internationale økonomiske samarbejdsorganisation OECD er gået sammen om et pilotprojekt, der skal måle forskellige sider af livskvalitet (well-being) i større danske byregioners centre og deres oplande. Formålet med undersøgelsen er at få indsigt i forskelle og ligheder og gensidig afhængighed mellem kerne og opland i byregioner på tværs af administrative grænser. Analysen skal bidrage til at skabe et bedre grundlag for regionale og lokale udviklingsstrategier. Projektet gennemføres i 2015-2016.

Planlæg fremtidens regionale byer

Verden står aldrig stille. Byer, byregioner og landdistrikter i Danmark er under konstant forandring, og den dynamiske udvikling betyder, at nogle områder vokser, mens andre bliver mindre. Viden om, hvorfor nogle områder bliver rigere og får tilgang af butikker og services, mens andre oplever tilbagegang og butikslukninger og langt til nærmeste myndighed, kan bruges strategisk i forhold til fremtidens byplanlægning og udvikling af både byer og landdistrikter.

Functional city-regions – byregioner i Norden

I et nordisk forskningsprojekt sætter NORDREGIO og Region Syddanmark spot på attraktivitet og tilgængelighed i udvalgte nordiske regioner. De øvrige regioner er Tampere, Stockholm og Trondhjem. Forskningsprojektet kobler forskellige faktorer som indkomst med uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet med infrastruktur og lokalområdets attraktivitet. Fx kan man af kortet se, hvor husholdningernes indkomst er steget mest (de grønne områder).

Projektet samler en unik viden om udviklingen i forskellige regioner, som kan bruges strategisk af såvel kommuner som regioner i forhold til fremtidig planlægning og udvikling af byer og erhvervsliv.

Hvor er vi på vej hen?

Vi står aldrig stille. Byer og byregioner er under konstant udvikling: områder vækster eller bliver mindre, servicefaciliteter åbner og lukker og bosætningsmønstre flytter ressourcer. Men hvad betyder tilgængelighed til fx indkøbsmuligheder for bosætning? Og hvilke områder er blevet rigere, mens andre står tilbage på status quo? Ved at tegne et billede af hvor vi står i dag og hvordan udviklingen har set ud de seneste år, kan vi få øje på hvor vi er på vej hen. Og dét er viden som kan bruges strategisk, når vi planlægger for fremtiden.

Functional city-regions – attraktivitet og tilgængelighed i byregioner
I et nordisk forskningsprojekt sætter NORDREGIO og Region Syddanmark spot på attraktivitet og tilgængelighed, og kobler det tæt til udvikling i indkomst, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet m.v. Fyn er den danske case, mens Tampere, Stockholm og Trondhjem deltager fra de andre nordiske lande.

Kortet er en smagsprøve på hvad projektet vil byde på . Det viser udvikling i husholdningernes indkomster på Fyn. Mens mange områder har haft en beskeden indkomststigning (de lyserøde områder), er nogle få blevet en del rigere i de seneste ti år (grønne områder). I sig selv er det vigtig viden, men den næste del af projektet bringer det et skridt videre, ved at koble en række andre faktorer på. Det vil skabe unik viden, der kan bruges i strategiske drøftelser og kommunal og regional planlægning.

Luk

videnscenter_detgodelivlogo

Videncenter

Få adgang til mere viden om byer, kommuner, landsdele og regioner. Besøg den store ressourcedatabase, der ligger i videncenter for Regional Udviklingsplan i Syddanmark. Her findes viden til grundlag for udviklingsstrategier og som beslutningsgrundlag for politikere i kommuner og regioner.

Mere viden

videnscenter_tablet

Publikationer

Mit hjem er, hvor mit hjerte er

I en serie på foreløbig tre rapporter har Region Syddanmark undersøgt, hvordan fraflytternes relationer er til deres tidligere lokalområde i Sydvestjylland, Fyn eller Sønderjylland her 15 til 20 år efter, at de forlod grundskolen. Målet med rapporterne er at blive klogere på, om det er muligt at få flere til at vende tilbage.

Byregion Fyn

Jobmuligheder på Fyn kan få flere til at flytte tilbage.

Læs online

Byregion Sydvestjylland

Relationer, gode minder og stærk tilknytning trækker.

Læs online

Byregion Sønderjylland

Nære relationer og jobmuligheder er afgørende

Kontakt os

Skriv til os med spørgsmål og input. Brug formularen, så vender vi hurtigt tilbage til dig.

Fieldset

 

Verification

 

Tilmeld nyhedsbrev