Data, analyser og indsigt. Region Syddanmark samler den nyeste viden om danske byer og byregioner ét sted. På www.byregioner.dk. Et fælles udgangspunkt for en kvalificeret diskussion af byregionerne i Danmark.

Kunst og arkitektur udgør et offentlig samlingssted, hvor meninger og fortolkninger kan brydes og tilføje nye aspekter til stedsidentiteten. Kunsten kan udfordre de rum – og den by – der er organiseret til at kontrollere os. Det mener kunstner Olafur Eliasson.

»Kunst kan gøre mennesker til aktive medskabere af deres omgivelser«

Interview

Hvordan kan arkitektur og kunst spille en rolle ift. at fremkalde og manifestere stedsidentitet?

– I dag er mange af de institutioner, der tidligere spillede en vigtig rolle i skabelsen af folks identitet, som f.eks. det politiske system og nyhedsmedierne, i krise. Alligevel har kunst stadig en vis troværdighed i den offentlige opfattelse, fordi det repræsenterer et rum i samfundet, hvor forskellige mennesker kan dele en oplevelse og mødes for at diskutere. Det er ikke et polariseret rum, hvor ideologiske positioner er mejslet i sten, før vi mødes, men et gæstfrit sted, hvor vi kan vende opfattelsen af vores oplevelse sammen – måske er vi uenige om, hvad vi oplever, men vi former denne oplevelse sammen. Diskussion og uenighed er velkomne.

 Du har udtalt, at Fjordenhus ’ikke vil kunne ligge andre steder end i Vejle’ – hvad mener du med det?

-Da vi arbejdede på Fjordenhus, brugte vi lang tid på at tænke over bygningens forhold til omgivelserne: til fjorden, havnen og himlen og ikke mindst overgangen mellem vand og bygning. Jeg ville gerne have, at bygningen skulle formes af fjorden, og derfor er Fjordenhus designet sådan, at havet løber ind i og igennem bygningen, lidt ligesom havgrotter, og sådan at antallet af glaserede mursten i enten grøn eller blå intensiveres i samme farve som vand og himmel, når man ser henholdsvis op eller ned ad bygningens murværk. Arkitekt Sebastian Behmann og jeg var også inspirerede af Venedig med dens pladser og kanaler. Dette er afspejlet i pladsen foran bygningen og i broen, der fører til dens indgang.

» Rum er ofte organiserede til at kontrollere os og gøre os til passive forbrugere. Jeg tror, at kunst kan motivere folk til at blive aktive medskabere af deres omgivelser – til at forme deres egen oplevelse og skabe en større og mere inkluderende forståelse af ”vi”«

Du har skabt offentlig kunst og bygningsværker i flere danske byer. Flere af dem betragtes i dag som en slags vartegn. Eksempelvis ’Cirkelbroen’ i København, ’Your Rainbow Panorama’ i Aarhus og nu ’Fjordenhus’ i Vejle. Hvad tror du, at der skal til før en befolkning eller et miljø tager kunst eller byggeri til sig og gør det til deres eget?

-At gøre noget til sit eget, er noget, der sker, tror jeg, fra første øjeblik man erfarer et kunstværk eller en bygning. Man bliver medskaber af det, fordi et kunstværk ikke er et kunstværk og en bygning ikke er en bygning før nogen kommer forbi og ser det, går rundt om det, diskuterer det og fortolker det. Og den betydning er ikke isoleret i den enkelte beskuers bevidsthed, men bliver skabt i forhold til de andre, som deler denne oplevelse. Og den bliver formet i den samtale, der opstår mellem de forskellige mennesker, venner og fremmede, der oplever værket sammen.

Hvilken rolle spiller kunsten ift. at skabe eller udfordre stedsidentitet, eksempelvis i en by?

-Det er rigtigt, at i dag, i denne forbrugsorienterede og globaliserede tidsalder, som vi lever i, er spørgsmål om identitet og om byen blevet kompliceret. Rum er ofte organiserede til at kontrollere os og gøre os til passive forbrugere. Jeg tror, at kunst kan motivere mennesker til at blive aktive medskabere af deres omgivelser – til at forme deres egen oplevelse og skabe en større og mere inkluderende forståelse af ”vi”.