Bylivet efter butiksdøden

En af den moderne byplanlægnings største udfordringer – butiksdøden – gør i disse år sit indtog i de fleste danske byer. I stedet for at stritte imod udviklingen bør byerne omdannes fra traditionelle købe-stæder til moderne mødesteder. Det mener arkitekt Jan Gehl.

I nogle byer er det allerede virkelighed. I andre et varsel om det, der måske venter. Lukkede butikker og tomme gader. For selvom dansk detailhandel vokser, så forsvinder den i bybilledet, hvor boghandler og tøjbutikker på få år er skiftet ud med bagere og beværtninger. Fortsætter udviklingen kan Syddanmarks nuværende 29 handelsbyer i værste fald være reduceret til 7 i 2030. Det viser en analyse fra Institut for Center-Planlægning.

”Så sagde jeg: ’det er jo en helt forkert politik. I skulle da hellere betale dem for at sætte de der stole ud, for det er dem, der holder liv i jeres gade’”

Gehl: »Pil skiltet ned. Der kommer ikke nogen ny urmager«

De syddanske byer har de senere år oplevet en væsentlig nedgang i antallet af detailhandelsbutikker. Syddanmark er i dag den region i Danmark med flest tomme butikslokaler (8,2 %). Alligevel er der ingen tegn på kommunal parathed i forhold til at sadle om og planlægge med udviklingen i stedet for imod den. Det mener arkitekt, forfatter og forsker, Jan Gehl.

– Jeg er helt sikker på, at man rigtigt mange steder rundt om i Danmark har den fornemmelse, at det bare lige er en overgangsperiode og at butiksdøden er en storm, der skal rides af. Sådan lidt ud fra tanken, at ’når urmageren rejser, så sætter vi bare lige et skilt op med til leje i butikken’. Der mener jeg, at kommunerne ser forkert, for der kommer ikke nogen ny urmager. Tværtimod står vi efter min bedste overbevisning over for et meget voldsomt paradigmeskifte, hvor vi skal tænke helt anderledes, hvis vi vil rede vores byer,« siger Jan Gehl.

Kommuner med forældet tankegang

Han peger på, at politikere og kommuner skal finde helt andre redskaber frem, og gøre mere for at skabe bedre vilkår for de nye servicesektorer, der kan give byerne liv i fremtiden:

-Jeg var for nylig på besøg i en mellemstor nordjysk by, og vi gik med byrådet fra den ene øde butik til den anden. Vi stoppede et sted, hvor nogle af byens restauratører havde sat stole ud til turisterne, og man fortalte opløftet, at kommunen jo også fik indtægter af at sælge gadeplads til restauranterne. Så sagde jeg: ’det er jo en helt forkert politik. I skulle da hellere betale dem for at sætte de der stole ud, for det er dem, der holder liv i jeres gade’. Det er den gamle tankegang, der stadig hersker om, at hvis du sætter stole ud så skal du betale for at benytte kommunens jord. Nu mener jeg, at man må vende den om og sige, at vil man fastholde byens liv, så må man også tage nye metoder i brug,« siger Jan Gehl.

Fra købesteder til mødesteder

Hvis livet i fremtidens bymidter skal bevares, skal de gamle byrums anvendelighed først og fremmest gentænkes. Derfor skal byerne omdannes med fokus på at bringe mennesker sammen:

-Byerne skal i de her år gå fra at være købe-stæder til at være mødesteder, for det er min absolutte overbevisning, at vi i de danske byer til stadighed har brug for offentlige mødesteder og rum, hvor vi kan mødes spontant i dagligdagen, hvor vi kan samles til valgmøder, dronningens fødselsdag og til byfester, og hvor vi kan grine og græde sammen. Nu hvor byerne ikke længere er centrum for næringslivet, skal man finde ud af, at være centrum for fritidslivet, og det betyder, at hele byens identitet afhænger af om den kan fungere som mødested for byens indbyggere. Løsningen ligger i byernes måde at indrette sig på fremadrettet, og det vil kræve radikale politiske beslutninger at realisere«, siger Jan Gehl.