Af Professor Ole B. Jensen, Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS), Aalborg Universitet

Byen er faldet ud over kommunegrænsen

Hverdagsliv i 100 km byen – om livet i den grænseløse bys mobilitetslandskaber.

Den moderne by kan karakteriseres ved tre hovedtendenser: For det første er byen er faldet ud over kommunegrænsen! Det betyder for det andet, at vi skal tænke i helt anderledes bymønstre, hvor alle byer – store som små – skal forstås gennem deres indbyrdes relationer. Dette leder til den tredje pointe, nemlig at grundpulsen i denne nutidige urbanitet er omfattende mobilitet.

Forskningsmæssigt leder dette til en udfordring for den transportforskning, der alene er optaget af bevægelsen af varer, personer, køretøjer og information fra A til B. Derfor er der brug for ny forskning med udgangspunkt i bredere mobilitetsbegreb, som også definerer, hvem vi er, hvordan vi omgås andre, og hvordan vi opfatter den fysiske verden.

Ydermere leder den til at kigge på de transitområder og infrastrukturer som vi ofte ikke skænker en tanke som vigtige hverdagslivsrum. Tænk eksempelvis på, hvordan pendling kobles med boglæsning, meditation, arbejde, motion og sociale netværk, alt efter hvilken transportmåde vi kigger på.

Vi skal “lære at se” det velkendte på nye måder
Den forskning, der bedrives ved Center for Mobilitet og Urbane Studier (C-MUS) ved Aalborg universitet, er konkret og kigger på hverdagens mobile situationer, og de rum som danner scenen herfor. Det kan eksempelvis være motorveje eller ventesale. Disse rummer potentialer for nye services, nye oplevelser eller nye måder at organiseres på. Men det kan være vanskeligt at se potentialerne, med mindre vi ”lærer at se” det velkendte på nye måder. Det er her mobilitetsforskningen kommer på banen med teorier, begreber og metoder, der afslører nye muligheder i det velkendte. Vi skal med andre ord have et nyt og mere fintmasket sprog for hverdagslivet i 100 km byen. Ligesom inuit-kulturen beskrevet i Peter Høegs roman ”Frk. Smillas fornemmelse for sne”.

En gennemsnitlig dansker har måske begreber for tre slags sne (hård, tø og sjap), men en inuit har brug for et langt mere sofistikeret begrebsapparat for sne med adskillige kategorier og underbegreber, fordi sne i inuittens miljø og habitat er et essentielt parameter i livet. Som inuitten lever i polar økologier, lever nutidens menneske i netværksbyens mobilitetslandskaber, og disse infrastrukturlandskaber er blevet vores nye habitat.

Vi har brug for et nyt sprog
Et sprog, der kan pege på problemer og potentialer og dermed give os et bedre grundlag for at kunne forandre verden. Det sprog skal bl.a. indeholde en forståelse af, hvordan borgere oplever byen og det bebyggede miljø. Husk på, at vi ikke oplever verden i hverken akademiske discipliner eller forvaltningsopdelte områder. Vi lever i den mobile situation. Derfor skal vi kunne levere situationel og etnografisk viden i øjenhøjde med det mobile menneske som supplement til den aggregerede og kvantitative modelviden, som styrer det meste af dagens politik og planlægning. Vi skal med andre ord blive bedre til at forstå den upåagtede betydning af hverdagsmobilitet i den grænseløse bys mobilitetslandskaber. Studiet af hverdagslivet i 100 km byen viser, at en motorvej, der ofte kaldes et ”ikke-sted” uden væsentlig æstetisk og social værdi, faktisk er et rigt interaktionsrum.

Hverdagslivet på motorvejen i 100 km byen er en lige så væsentlig dimension som byernes torve og pladser. Vi mangler en byplanlægning, der er sensitiv overfor det mobile og levede hverdagsliv og de mange små situationer, som tilsammen danner de offentlige interaktionsrum.

Se mere på Centre for Mobilities and Urban Studies (C-MUS): http://www.c-mus.aau.dk