Byer i bevægelse

Vi pendler. På vej på arbejde. Til uddannelse. Og sundheds- og fritidstilbud. Handel og indkøb, kultur og natur.

Bevægelsen er blevet et grundlæggende vilkår i det moderne liv. Og vi tager sjældent hensyn til kommunegrænser og administrative skel, når vi vælger arbejde, uddannelse eller placerer en virksomhed. Derfor er udviklingsstrategier og planlægning, der stopper ved kommuneskiltet på hovedvejen, alt for ofte utilstrækkelige og i værste tilfælde helt fejlslagne. Vi er nødt til at tage højde for bevægelsen. Vi er nødt til at forstå de store danske byers rolle i regional udvikling.

I alle regioner er der store byer, som bliver til mere end bare byer, fordi de spiller en rolle, der geografisk rækker ud over dem selv. De bliver til en slags usynlige miniregioner eller byregioner. Byregioner er nemlig modsat byskilte og regions- og kommunegrænser ikke fastlagt på Christiansborg. De bliver til med de mange mennesker, der hver dag bevæger sig inden for dem. På rejsen fra A til B.

Stærke byregioner kan udnytte de enkelte områders styrker og komplementere hinanden funktionelt. Vi taler om at “låne størrelse”, fordi den enkelte by i byregionen får flere funktioner, flere arbejdspladser og en større arbejdsstyrke, end hvad vi traditionelt ser for en by med den volumen. En win-win for både borgere, virksomheder, kommuner og regioner. Og hele landet.

Hvis vi forstår de danske byregioner og bevægelsesmønstrene bag, kan vi arbejde målrettet med udviklings- og planlægningsstrategier, der understøtter det gode liv og væksten i hele regionen. På tværs af administrative grænser.

For hvad enten vi vil det eller ej, gavner og påvirker de store danske byer områder langt ud over kommune- og regionsgrænserne. Med et stort udbud af specialiseret viden og ydelser. Med trafikproblemer og forurening. Det kræver samtænkning og samarbejde. Det kræver, vi forstår den bevægelse, der binder byregionerne sammen.